Der foregår for tiden en ophedet diskussion om, hvor alvorlig coronavirussen er. På den ene side står en række meningsdannere, der fastholder at den er meget farlig, og at der således er god grund til, at mange vestlige lande har lukket deres økonomier ned og (måske midlertidigt) afskaffet en række borgerrettigheder. På den anden står en anden gruppe, der henviser til statistiske problemer og ny forskning – bl.a. undertegnede – og mener, at de peger på at coronavirus faktisk ikke er særligt dødelig. Implikationen er derfor, at nedlukninger, tab af rettigheder osv. er en enorm overreaktion.
Et af de store problemer er, at en væsentlig del af diskussionen handler om, hvor mange smittede der er. Uden en korrekt nævner – antallet af smittede – kan man ikke vurdere, hvor dødelig virussen er, selvom man har antallet af døde (tælleren). Det er med andre ord diskussionen om mørketallet. Flere studier har derfor de seneste uger i stedet for fokuseret på den overordnede dødelighed i samfundet: Hvor mange dør per uge eller per måned. Jonas brugte denne approach for et par dage siden her på stedet. Det er derfor den approach, vi tager i dag, med en særlig fokus på timing.
Vi gør det ved først og fremmest at plotte dansk dødelighed per uge i to figurer: En for danskere under 60 år, og en for danskere der er 60 eller ældre. Begge plots viser ugentlig dødelighed fra uge 38 til uge 22 det næste år. De røde linjer viser dødeligheden i 2016-17, den blå viser gennemsnittet i 2017-18 og 2018-19 – og indeholder derfor også den særligt hårde influenzasæson 2017-18, hvor 1644 danskere døde med influenza (og som også bl.a. ramte USA) – mens den sorte viser den nuværende 2019-20-sæson. Disse figurer er således updates af dem, vi viste i en tidligere post for knap to uger siden.
Den første figur, der viser de yngres dødelighed, illustrerer at den har fulgt tidligere år relativt klart, med en enkelt tydelig undtagelse: Fra uge 9-13 i 2020 er dødeligheden langt lavere end normalt. Siden har den igen været helt normal – der er ingen tegn på nogen sundhedskrise. Ser man i stedet på de ældres dødelighed er der tre klare forhold, der er værd at notere. For det første er der en lille overdødelighed sidst i november og først i december. For det andet er der fra uge 4 -10 markant underdødelighed i forhold til tidligere år: Totalt set er der 965 færre døde, 11 %, end de tre tidligere år. Sidst er der overdødelighed i uge 13-18, hvor 285 flere døde i forhold til de tre tidligere år.
Spørgsmålet er, hvordan man tolker denne udvikling. Den tredje figur illustrerer, hvor præcis én bestemt fortolkning er. Læg mærke til hvad der sker, når vi forskyder de coronatidens dødelighedstal med seks uger. De forskudte dødsfald er markeret som den stiplede, sorte linje i figuren nedenfor, og serien udviser en statistisk meget interessant adfærd: Den følger meget nøjagtigt mønstret i dødelighed fra tidligere år. Ser man på dataene, er der med andre ord en intuitiv forklaring på udviklingen i dødelighed.
Den passer ikke bare på studier fra andre lande, der viser at mange mennesker distancerede sig social langt før regeringerne beordrede det. Lader man dataene tale, fortæller de en historie om, at det der umiddelbart ligner overdødelighed i uge 13-18 – som vel at mærke efterfulgte en periode med underdødelighed i uge 4-10 – sandsynligvis er dødsfald, der er ’udskudt’. 88 % af alle coronarelaterede dødsfald i Danmark har været over 70 år gamle, og Seruminstituttets nye studie viser, at kun 24 af alle dødsfald – og kun 7 under 70 år – ikke havde kendte, kroniske lidelser. Det er derfor nærliggende at regne med, at en meget stor del af dødsfaldene var sket alligevel, men blot skete senere end ellers fordi folk passede på.
Uanset hvilken tolkning man lægger ned over dataene – og den endelige fortolkning er naturligvis op til lægevidenskaben – er viser tallene, som vi har plottet i de tre figurer, med al tydelighed én ting: Der er ingen overdødelighed i Danmark i år.
PS: Det helt samme gælder for det sydlige Sverige, men det bliver emnet for et senere indlæg…