Jeg kom fornylig–efter VK-regeringens “skattereform”–til at tænke på, hvilke politikker eller politiske beslutninger i Danmarkshistorien, der monstro ville kunne kaldes de “værste”? Altså set fra et borgerligt-liberalt, frihedsorienteret perspektiv. Der er jo så mange at vælge imellem, men her kommer nogle af mine bud, i en næsten ikke-prioriteret rækkefølge (og uden konkret argumentation–den må læserne tænke sig til):
- Indkomstskatten (1903)
- Formueskatten (1903)
- Afskaffelsen af Landstinget (1953)
- Kildeskatten (1970)
- Planlovene (1970)
- Skattereformen (2009)
- Ratifikation af EU’s Lissabon-traktat (”Reformtraktaten”) (2008)
- Indførelse af forholdstalsvalg og partilister (1915)
- Lensafløsningen (1919)
- Krigserklæring mod Sverige (1657)
- Dansk deltagelse i Kejser-krigen (1625)
- Behovsuafhængig Folkepension (1956)
- Efterløn (1979)
- Novemberforfatningen (1863)
- Kartoffelkuren (1986)
- Kanslergade-forliget (1933)
- Væltning af Madsen-Mygdal (1929)
- EF’s “Indre Marked”-pakke (1986)
Nu er bolden givet op til læserne. Hvad er Jeres bud på, hvad der måtte mangle af virkeligt frihedsfjendtlige politikker?